Gørup Købmandsforretning

 

Forretningen blev i 1912 startet af Visti Bech, senere Ulbjerg. Han fik skøde på en parcel udstykket fra Gørupgård, som da ejedes af hans svigerfar, Chr. Andersen Plougmann , tillige med en parcel fra mtr. nr. 6 i Gørup.Løgstørvej 37, Gørup Købmand - 1920

Visti Bech afstod forretningen i 1914 til j. P. Jeppesen, der havde den til 1919, hvor den blev overtaget af  Niels Nielsen Studstrup. Da han døde fire år senere blev den drevet videre af hans enke, Birthe Marie Studstrup , indtil hun i 1934 afstod den til sønnerne Peder og Jens Torp. De solgte så forretningen igen i 1938 til Ole Damgaard, der kun havde den i kort tid , inden han i 1941 solgte den til Else og Adolf Andreasen, der så drev købmandsforretning i Gørup i 40 år. Det blev svær start for det nye købmandspar, den forrige købmand havde kørt forretningen ned, og der var krig og rationering på stor set alle varer.
Nu havde købmanden i Gørup jo meget andet end kolonial at handle med. Der var grovvarehandel, samt salg af brændsel og benzin, der blev også solgt en del isenkram.
På den tid var der stort folkehold på gårdene, og karle og piger samledes som regel lørdag aften i købmandens lille butik, for at gøre indkøb.
Forretningen var således egnens samlingssted, ikke mindst for ungdommen.
Adolf Andreasen døde i 1969, og Else Andreasen fortsatte med forretningen indtil hun i 1981 besluttede at lukke den efter 40 års virke.

Løgstørvej 37 - 2003Else blev boende der endnu nogle år, men i 1986 afstod hun ejendommen til sin søn Erik Andreasen, der sammen med sin kone Elsebeth har foretaget en større ombygning af huset og har det nu som privatbolig.

 

 

 

 

Tilbage