Ulbjerg Bageri

 

aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaMtr.2b-2c-26 Borgergade 6

aBageriet 1915

Den 6. novb.1913 købte murer Anton Hansen den gamle skole med tilhørende jord, af Ulbjerg- Lynderup
Sogneråd. På noget af jorden byggede han i 1914 bageriet, og ved hjælp af en bagersvend drev han det til 1919, så solgte han det til Severin Jensen, der samme år solgte det til landmand jens Jensen (kaldet Bager Jens). Han solgte det igen i 1920 til bager J.P.Giversen fra Skals, de handler tilsyneladende lidt frem og tilbage, for 1921 får Jens Jensen det tilbage igen
                                                                .
I den tid Jens Jensen havde bageriet , får han det lavet til afholdsrestaurant, og pyntede en del op på husets
facade

Bageriet 1925                                                    .
I 1927 købte Chr. Mortensen  bageriet, men solgte det samme år til Peter Ørum for 13500 kr. Peter Ørum, der var landmand, drev bageriet med hjælp af en bagersvend, indtil han i 1931 solgte det til Nicolaj Christensen, købesummen var da 12000 kr.
Nicolaj Christensen, der oprindelig var vognmand, måtte også benytte sig af en svend , men gik selv i lære hos svenden (Otto Lauritsen fra Skals). Det var dengang bageren selv bagte sit rugbrød, det foregik på den måde at dejen blev æltet i et stort trug med en spade og med håndkraft, derefter kom dejen i en mægtig stor ”kødmaskine” og kom ud i tykke pølser, med et tilpasset jern blev det  delt i 4 og 8 punds rugbrød, penslet og stemplet me3d et jern, hvad der stod på jernet huskes ikke , men muligvis ULBJERG BAGERI, men en dejlig duft det var der, når brødene om eftermiddagen kom ud af ovnen.
Nicolaj Christensen solgte bageriet d.1 september 1942 til bagersvend Gunnar Nielsen fra Nr.Rind, nu kom der endelig en bager der blev på stedet, idet han opnåede at holde 40 års jubilæum i 1982

Bageriet 1982


                                                                                                                                      .
 Cafeen blev nedlagt da Gunnar kom til, og butikken måtte hans kone Edith passe, hvad de foregående bagerkoner også havde gjort, men manden passede bageriet eller kørte landtur, som for øvrigt i alle årene til efter 2 verdenskrig foregik med hestevogn. De sidste 10-15 år var det en husmand på Vestermarken  Alfred Christensen der var kusk. Bageren havde selv en stor lukket kasse med døre til brødet, den passede til at stå bag på hestevognen. Efter krigen blev landturen foretaget med bil.
Gunnar Nielsen døde i 1984 , og bageriet blev nedlagt..

 

Bygningen led nu en krank skæbne , den forfaldt  under forskellige nye ejere for til sidst at blive opkøbt af Sparekassen og Møldrup Kommune og blev endelig nedrevet i 2005.

Bageriet 2005Bageriet nedrevet

 

                                                                        
Nu blev der anlagt en flot parkeringsplads og et fint anlæg med skulptur og bord og bænke, med indvielse d. 17 juni 2006.

Parkeringspladsen
                                                                         

 
Tilbage