Foreningenshistorie
Foreningens Historie Lokalhistorisk Forening for Ulbjerg – Lynderup Sogne blev dannet ved en generalforsamling d.28.11.1978, og startede med 17 medlemmer. Som årene gik arrangerede vi flere udstillinger, udflugter, foredrag og filmaftener. Vort store problem var plads, og vi må sige at vores arkiv i de første mange år levede en omskiftelig tilværelse. Vi kunne ikke få kommunalt tilskud til lokaler, og havde derfor arkivalierne forskellige steder i privat regi, indtil vi i december 1986 fik stillet plads til rådighed i en tidligere lærerbolig ved Ulbjerg skole. Dog skulle vi dele pladsen med den lokale ungdomsklub, det var ikke det optimale, men dog bedre end skulle flytte skabe og kasser i en uendelighed. Også her holdt vi udstilling bl.a. ” Køkkenet gennem tiderne”, og som avisen skrev ” fra jernkomfur til mikroovn”. Det var utroligt hvad der lå af gamle køkkenting rundt om. I 1998 havde vi 20 års jubilæum som vi fejrede på behørig vis. Det samme gentog vi ved 25 års jubilæet, og nu har vi så rundet de 30 år. I forbindelse med 25 års jubilæet udgav vi et jubilæumshæfte om udviklingen i sognene igennem de 25 år (der er enkelte eksemplarer endnu).
|
Tilbage | |
|
||